tirsdag den 11. oktober 2011

En lille analyse til Hassan


Socialisering og social inklusion

Da Hassan kræver meget opmærksomhed, vil han lave ulykker for at være i en gruppe, og for at få opmærksomhed, fra enten de andre børn eller pædagogerne. Han spilder medvilje, for at få Grethes opmærksomhed, da hun virker meget fraværende. Da hun sidder og kigger ud af vinduet opdager hun ikke Hassans forsøg på opmærksomhed og kontakt. Han prøver på at være lidt sjov, og nå hende igennem det at spilde, hvilket hun opfatter som en provokation og dårlig opførsel. De mangler et fælles tredje, og har en asymmetrisk relation, hun taler til ham og ikke med. Hassans forsøg på at fange hendes opmærksomhed mislykkes og han sidder tilbage med følelsen af at være forkert og afvist.

Hvis Grethe kunne have lavet noget sjovt og bragt noget humor ind i Hassans lidt kejtede forsøg på at fange hendes opmærksomhed, kunne Grethe på den måde have vendt situationen til noget positivt, så det var unødvendigt at skælde ham ud.

Hassan har fået en uheldig rolle, iblandt børnene, fordi han slår de andre, og kræver mange ressourcer fra de voksne. De voksne overser hans forsøg på kontakt og Hassan har svært ved at skabe relationer. De voksnes irritation over Hassans opførsel mærker alle børnene og Hassan bliver ekskluderet fra fællesskabet. For at vende den onde cirkel skal Hassan have nogle positive oplevelser så han kan komme ind i fællesskabet.  De voksne skal hjælpe Hassan med at komme i kontakt med de andre børn på en positiv måde, da Hassan ikke har lært det hjemme fra. 


Overensstemmelser med dagtilbudslovens § 7.

Grethe overholder ikke særlig mange af punkterne i §7.

De fysiske rammer er på plads, men ved at Grethe skælder Hassan ud på den måde, kan man ikke sige at psykiske rammer er på plads, hvilket på ingen måde fremmer trivsel, udvikling eller læring.

Idet hun reagere så hårdt, og han får så meget skældud, modarbejder hun mere hans trivsel, udvikling og læring, da det kan resultere i at han begynder at lave mere ballade eller måske trækker sig mere ind i selv.

Idet Grethe reagere så hårdt giver hun ingen forståelse til demokrati, som bliver nævnt stk. 5. Hun giver mere forståelse af hvad et hierarki er.


Inklusion:
Tager udgangspunkt i en ide om mangfoldighed og at fællesskabet imødekommer individet. At man bliver inkluderet i stedet for ekskluderet. Man tilpasser fællesskabet efter børnenes mangfoldighed når man arbejder inkluderende. Fx at man varetager og løser pædagogiske opgaver inden for normal områdets rammer, hvilket giver en stor variation af børn i fx dagtilbud. Alle har ret til at være med og udvikle sig i fællesskab med andre.Socialisering: Børnene lærer hvordan de skal opføre sig i forskellige situationer og sammen med andre. Det handler om normer og værdier som afhænger af kulturen, man opvokser og færdes i. Man lærer hvad der er rigtigt og forkert i det samfund man lever i og hvilke regler der er, skrevne som uskrevne. Forskellige kulturer har ikke altid de samme værdier og normer, det kan godt give lidt konflikter hvis pædagogen ikke har viden om dette.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar