tirsdag den 11. oktober 2011

Næste dag kommer Hassan ikke.

Næste dag kommer Hassan ikke, og den næstfølgende dag fortæller Hassans mor, at Hassan ikke ville afsted til Børnehuset, - han har været meget ked af det!

Hassans mor Fatima fortæller om Grethes opførsel overfor Hassan, da han har flere frie tøjler derhjemme har han ikke kunnet kapere at han fik så meget skæld ud. Fatima spørger Alberte som også er pædagog om hun kan få lov til at snakke med Grethe. Hun er der ikke i dag da hun på det seneste har været meget fraværende efter situationen og efter samtalen med Alberte. Efterfølgende bliver Alberte bekymret for Grethes fravær og prøver derfor at få fat på hende for at Fatima kan få en samtale stablet på benene. Da hun ringer til Grethe, bliver hun mødt med en anden stemme end hun plejer, hvilket vækker en undren op i Alberte da stemmen slet ikke virker bekendt, hun spørger efterfølgende om de kan mødes i Børnehuset efter lukketid til en snak med Alberte og senere med Fatima også. Da klokken slår 6, møder Grethe op til Børnehuset. De sætter sig ind i personalerummet og begynder at snakke. Alberte prøver at spørge ind til hvad grunden er til at hun har været meget fraværende her på det sidste hvorefter hun begynder at spørge ind til Hassan. Grethe virker afvisende og frastødende og skyder med en masse forsvarsmekanismer. Hun bygger en facade op som får hende til at fremstå som en stærk person. Alberte derimod kan gennemskue hende og se at hun inderst inde er påvirket af noget helt andet. Alberte har en god psykologisk tilgang og spørger derefter ind til Grethes svage punkter.
Det banker på døren og Fatima kommer ind, hun kan mærke at der en trykket stemning i luften men prøver alligevel at føle sig ved godt mod. Alberte bryder tavsheden og begynder derefter at spørge ind til den konkrete situation. Fatima er utilfreds med Grethes opførelse og fortæller at Hassan er påvirket af situationen. Han går hele tiden for sig selv og fortæller at han føler at ingen oppe i Børnehuset kan lide ham. Fatima mener at det at skælde ud er okay i små mængder og fortæller også at Hassan har det svært med at høre efter og forstå en besked første gang, derfor skal han have det at vide flere gange og det værste man kan gøre er at råbe af ham, da det gør hele situationen meget værre. Grethe tør op og begynder pludselig at kunne se situationen med andre øjne. Den dag hun skældte Hassan ud havde hun haft en rigtig dårlig morgen hjemme i hendes familie. Grethe undskylder for opførelsen og beder Fatima om at sige videre til Hassan at hun rigtig vil snakke med ham for at sige undskyld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar