En hård dag

En hård dag

Navnet Mads er et opdigtet navn.

Mads var 16 år og alt andet en rolig dreng. For det første var han stærkt handicappet, ikke på den måde så han ikke kan snakke eller er uden motorik, men på den måde så han ikke tænker klart eller kan se ting i en større sammenhæng. For det andet var han den type dreng der elskede opmærksomhed, og absolut ville det, lige meget hvilken slags opmærksomhed det var. 
Mads gik som regel altid med ble og heldragt med lynlås på ryggen så han ikke kan åbne den, undtagen når han var i skole. Ikke fordi han ikke kunne holde sig, men ellers ville han skide i bukserne, smide tøjet og begynde at kaste eller spise sin afføring.

Mads var alle pædagogers skræk, pga. han ingen grænser havde for at få sin opmærksomhed, og rygterne sagde han ville være ekstra slem når der kom nye til fordi de skulle prøves af.

Jeg havde været i hans klasse, som består af ham og 2 andre svært autistiske drenge, 3 gange før den foruroligende dag jeg blev sat til at passe klassen. Jeg skulle passe den sammen med en anden pædagogmedhjælper som aldrig havde haft klassen før, så da vi var to nye og ingen andre pædagoger forberedte vi os på at Mads ville levere et helvede.

Da vi kom og modtog ham oppe på skolen var han til at starte med rolig og gjorde delvist hvad vi sagde, hvilket vi på daværende tidspunkt synes var en god start. Jo længere vi kom op ad dagen, jo værre blev Mads. Da klokken blev 11 og han havde været på toilet omkring 27 gange, fordi han blev ved med at sige at han skulle både det ene og det andet, begyndte vi at sige nej til ham. Det skulle vi aldrig have gjort.

Da han først havde fået et nej, blev han for alvor rigtig træls. Vi valgte at prøve at overse han trang til opmærksomhed, ved at ignorere ham når han ville noget.  Det resulterede nu i at han begyndte at råbe, blive meget nærgående, slå hans klasse kammerater og prøve at kysse os pædagogmedhjælpere. Vi kunne godt se at det ikke rigtig førte noget med sig at ignorere ham, så vi ville i stedet prøve at sætte ham ud på legepladsen så han kunne få brugt noget energi.

Ude på legepladsen er der et meget stort tårn i 3 etager. Mads skulle selvfølgelig kravle op i toppen, så han kunne se udover hegnet der kredser om skolegården, og råbe over til ældre boligerne. Deroppe fra begyndt han nu at råbe:” Se mig, se mig.. Nu tager jeg tøjet af.. Nu pisser jeg”. Min medarbejder og jeg, kiggede på hinanden og tænkte at nu må det være nok. Af skræk for at Mads ville tisse på mig hvis jeg kravlede op igennem tårnet indefra, valgte jeg at kravle op på ydersiden, hvor det ville være sværere for ham at ramme mig. Da jeg kommer op, stadig tør, fortæller jeg ham på en meget bestemt måde at nu må han gerne være sød at kravle ned igen, ellers så hjælper jeg ham. Jeg kravler ned igen og tror han er på vej. Jeg er kun lige kommet ned, hvorefter jeg hører han råber:” Nu presser jeg lort HAHAHAHAHA”. Nu kravler jeg igen op efter ham, stadig på ydersiden af tårnet, for at få ham til at komme ned, men denne gang hjælper jeg ham kraftigt på vej.